Den Gambianske Farm

Den Gambianske Farm

Lidt udenfor byen Serekunda ved den gambianske kyst, lever danske Freja (60) sammen med sin partner Musa (37), en fattig, gambiansk tidligere fodboldspiller. Sammen bor de i et hus, der blev oversvømmet af monsunen, men som nu skal bygges op igen. Iben Maria Zeuthen er rejst til Gambia for at følge deres fælles projekt og for at undersøge forholdet mellem kærlighed og penge, i en verden hvor sex og omsorg ofte er den eneste gangbare valuta folk er i besiddelse af. Og som ung, kvindelig reporter fra Vesten er hun i høj kurs, hvilket komplicerer den journalistiske undersøgelse en smule. Optagelse og tilrettelæggelse: Iben Maria Zeuthen Klip og mix: Kim G Hansen og Mikkel Clausen Redaktør: Mikkel Clausen